Svampe-figurer er rigtig sjove at lave, men det kan også være ganske svært, alt efter hvordan man griber det an og hvordan man vælger at bruge svampen. En tavlesvamp som man kender den fra klasselokalet er rigtig god til at lave figurer i.
Det eneste værktøj som skal bruges til aktiviteten er svampen og en saks, og så skal der bruges en god fantasi, så man kan se figuren i svampen.
Når figuren er færdig, kan man lave øjne, hår og andre ting på figuren, som kan få den til at se mere "menneskelig" ud.
For at lave denne aktivitet, skal børnene have en vis alder, da det kan være svært at finde hoved og hale i figuren. Det handler om at have tålmodighed, da man skal klippe et godt stykke tid, inden figuren viser sig.